Inge Storm overlevede årene efter 2. Verdenskrig, fordi en dansk plejefamilie tog sig af hende. Hun var et af de 30.000 såkaldte wienerbørn, der blev sendt fra Østrig til Danmark for at blive plejet af danske familier i årene efter 1. Verdenskrig og 2. Verdenskrig, hvor Østrig var præget af sult og fattigdom.

Inge Storm blev født i 1939 og oplevede krigens rædsler som barn i Wien. Det har hun skrevet en bog om – BOMBEREGN I WIEN.

Inges helt specielle fortælleform, er noget af det mest gribende og indlevende og ikke mindst autentiske man kan læse, minderne og hendes egne oplevelser går ind under huden og giver stof til eftertanke i en verden, hvor vi til stadighed søger efter lykken. Sproget er enkelt og let forståeligt, og det er nok denne enkelthed, der berører os følelsesmæssigt. Her er et par eksempler fra bogen:

”Vi gik rundt i gaderne, og så ligene, der lå på gaden efter at deres huse var blevet bombet. Min mor sagde, at de sov – men de var selvfølgelig døde”.

”Jeg oplevede også at vores eget hus blev bombet. Vi hørte flyene, og de var tæt på. Der var et kæmpe brag og murbrokkerne væltede ned. Jeg græd og mine søskende skreg. Alt var kæmpe kaos. Jeg glemmer det aldrig”.

”Der var enorm fattigdom. Vi stjal mad fra bønderne. Der var ingen penge til tøj. Min mor fik næsten intet at spise, og vi børn var underernærede. Jeg kan huske, at da jeg gik i skole, så skrev lærerne til min mor, at jeg skulle have mere at spise. Jeg lignede et skelet og var ofte syg”.