Naser Khader: Mellemøsten ifølge Khader
Mellemøsten ifølge Khader
Med krigen i Gaza er spørgsmålet om Mellemøsten igen rykket frem i front politisk og kulturelt. Naser Khader er en af de personer i Danmark, der ved allermest om Mellemøsten, om hvad der foregår ‘bag kulissen’, om den komplicerede historiske baggrund for konflikten, og om de ‘clash’, der i den forbindelse opstår mellem en vestlig og en arabisk tænkemåde. Hvem er med hvem? Hvem er i konflikt med hvem? Bliver der nogensinde fred i området?
Naser vil også fortælle om sin seneste bog “VEJEN fra koranskole til folkekirke” og om sine kulturrejser til Mellemøsten (Palmyra Kulturrejser).
Ud over selv at være født i Syrien, har en palæstinensisk far og en syrisk mor, har han også rejst i alle 22 arabiske lande, fortalt om Mellemøsten i mange år – bl.a. som vært i DR-programmet ‘Arabiske stemmer’, og forsket i regionen via internationale tænketanke. Gennem sin nuancerede og vidende tilgang ønsker Naser Khader at skabe en dybere viden om Mellemøstens mange konflikter end den, man typisk får gennem medierne

Lyngby Idrætsby

