2021-08-16 13:00

Truxa’s tryllerier, liv og karriere

Michael Frederiksen tryller med TRUXAs numre og fortæller om TRUXAs liv og karriere med udgangspunkt i biografien “TRUXA – en biografi” som Michael har forfattet i anledning af TRUXAs 100års jubilæum.

TRUXA ryddede avisforsider i 5 årtier, var en mester til PR, en pioner inden for TV-underholdning i Skandinavien, fik afskaffet forlystelsesskatten, tryllede, forudsagde tipskuponen, kørte blindkørsel på Rådhuspladsen og lavede tankelæsning med Gulli, hans svenske kone. Han havde en affære med den dansk/svenske spion, Jane Horney, der blev likvideret med 2 nakkeskud i 1945 af modstandsbevægelsen på Øresund. Han var ven med Ib Schønberg, Volmer Sørensen og Poul Bundgaard, og der er mange anekdoter om deres utrolige oplevelser.

Michael modtog TRUXAs Mindelegat i september 2019 på Cirkusmuseet. Andre modtagere af legatet er: Benny Schumann, Søren Pilmark, Sanne Salomonsen m.fl.

Der er ikke angivet noget sted
Der er ikke angivet noget sted

Kontakt os

Du er velkommen til at skrive til Blixen Klub Lyngby 18 ved at benytte den følgende formular. Når du sender formularen godkender du samtidig Blixen Klub's privatlivs-politik, som du kan finde her på websiden. Det er en forudsætning for, at vi kan registrere din henvendelse og vende tilbage til dig. Du vil høre fra os snarest muligt.