Med afsæt i hendes historiske slægtsroman ”Johannes Arv” følger vi de otte seje kvinder i romanen og forstår mere om kvinders barske livsvilkår i en tidsperiode over 200 år – og hvorfor de måtte handle, som de gjorde, for at kunne overleve.
Vi har dem stort set allesammen i vores slægtstræ, ulykkelige formødre der fik et barn eller flere udenfor ægteskab. Men hvor meget ved vi egentlig om dem og deres livsvilkår dengang? Nok ikke så meget for hemmeligheder og tavshed var det sprog kvinderne overlevede med i de små samfund. I 1800tallet og langt op i det 20. århundrede, var det et ubønhørligt samfund med fordømmelse og udstødelse, som mødte kvinder med en graviditet uden for ægteskab. Før aborten blev fri og før prævention var til alle, betalte disse usædelige kvinder den største pris, når det gik galt. En ting var sikker: Det var altid kvindens egen skyld.
Chanets Deleurans ”Johannes Arv” bevæger sig fra usle husmandsfamilier i de midtsjællandske landsbyer til fattighuset i Vridsløsemagle og til mormorens pensionat på Frederiksberg. Hun tegner et portræt af kvindeliv præget af en fandenivoldskhed og en livskraft uanset hvad, der overgik dem. Fordi de både skulle og ville.