Hanne Rosenberg fortæller om Thit Jensen – Den sidste valkyrie.
Foredragets titel er hentet fra Thit Jensens roman af samme navn og vi vil følge hende fra hendes barndom, over et kort og ulykkeligt ægteskab, bruddet med broderen Johs. V. Jensen og frem til hendes død i 1957.
Foredraget vil med hendes egne og andres ord forsøge at give et svar på om hun var en ”rappenskralde” eller om hun blot var forud for din tid, som hun selv mente. Som en valkyrie med svær i hånd og med ordet i sin magt gik hun til angreb på kvindens stilling i samfundet og trådte eftertrykkeligt på patriarkatets ømmeste ligtorne,slog fra sig og fik selv mange drøje hug i sin kamp for at sætte en ny dagsorden.
Men eftertiden husker hende også for en enorm litterær produktion. Få har efterladt sig så mange romaner, noveller, kronikker, kommentarer, skuespil, dagbogsnotater og breve som hun.

Lyngby Idrætsby

